Debatindlæg: Drømmen om at blive akademiker er ikke naturgiven. I 1954 så fleste forældre helst, at deres børn blev håndværkere

Debatindlæg af Søren Bak-Jensen, direktør Arbejdermuseet og David Holt Olsen, direktør Industrimuseet, bragt i Politiken 21/12-2023

Det er ingen nyhed, at Danmark ikke kan skaffe faglært arbejdskraft nok. Det gælder både på den korte bane og på langt sigt og skyldes en uheldig kombination af bl.a. mindre ungdomsårgange og en lav søgning til erhvervsuddannelserne. Men hvordan knækkes kurven?

I Politiken den 12/12-2023 skriver Alma Brinch og Emma Borges, at de er skeptiske ved at vælge en erhvervsuddannelse. De skriver blandt andet, at ”fortællingerne om, hvad erhvervsuddannelserne er og kan, skal laves om, før der kommer til at ske en ændring i søgningen.” Alma Brinch og Emma Borges kan som elever i 9. klasse ikke se sig selv i fortællingen om, at erhvervsuddannelserne er ”den alternative vej” for dem, som ikke ”lykkedes” i folkeskolen. Og hvis man faktisk ”lykkes” med folkeskolen og erklæres uddannelsesparat, så er det svært at vige uden om den lige vej, som leder 80% af en årgang ind på gymnasiet.

Men sådan har det ikke altid været. I 1954 spurgte Gallup i en rundspørge, hvad de adspurgte håbede for deres (forestillede) søns [sic] uddannelse. 24%, og den største andel blandt de adspurgte, håbede på en håndværksuddannelse. 21% svarede, at det kommer an på evnerne. Som den fjerdestørste andel med 16% kom akademikerne, og landmandsuddannelsen tegner sig for 10%. Uddannelseshierarkier og -normer kender ingen tidsalder, mens årsagerne til deres forandringer er interessante.

Netop derfor sætter I, Alma Brinch og Emma Borges, fingeren på et ømt punkt, når I klogt peger på, at der er noget uhensigtsmæssigt – og urigtigt – over fortællingerne om erhvervsuddannelserne. Fortællingerne er uhensigtsmæssige, når de understøtter skepsis. Og fortællingerne er urigtige, når virkeligheden er mere nuanceret.

Det er takket være vores løbende dialog og partnerskaber med netop unge og i kraft af vores opgave med at indsamle, forvalte og formidle vores fælles historie og fortællinger om Danmark, at Arbejdermuseet og Industrimuseet i år har søsat initiativet Produktionens Danmark. Med Produktionens Danmark vil vi omskrive Danmarkshistorien og give de uddannelsessøgende børn og unge i skolen – og deres forældre, lærere og vejledere – en ny fortælling om Danmark som et stolt og traditionsrigt produktionsland, hvor hoved og hænder lærer sammen, arbejder sammen og skaber sammen, hvad end det er som faglært, lærling, fritidsjobber, erhvervspraktikant eller skoleelev.

Men at vælge uddannelse er for mange også en oplevelse af at vælge sig en vej i livet. Det siger noget om, hvad vi kommer af, hvem vi er – og hvem vi gerne vil blive. Og det samme gælder for vores samfunds bærende fortællinger. Og vi skylder de unge at give mulighed for at opleve en appetitvækkende og nuanceret fortælling om ’Produktionsdanmark’, som de kan se sig selv i, hvis vi skal lykkes med at knække ansøgningskurverne.

Derfor skal børn og unge gives bedre muligheder for at mærke på egen krop, at når man skal gennemføre en grøn omstilling, skal tillære sig en faglighed på ungdomsuddannelsen, gå til hånde på fritidsjobbet eller skal løse en problembaseret opgave i skolen, så kræver det både hænder og hoved – på samme individ. At der ikke findes enten-eller-jobs, men at gode ideer og nye kreationer bliver til i en udveksling mellem hoved og hænder, mellem skriveborde og produktionshaller, mellem fagligt stolte medarbejdere og glade aftagere og mellem tradition og fornyelse.

Og netop mellem tradition og fornyelse placerer Produktionens Danmark sig: På skuldrene af vores historie skal vi med det unge publikum skabe en ny fortælling om ’Produktionsdanmark’.