Artikel: To museer er gået sammen for at vise, at kreativitet og industri hænger sammen

I USA er Donald Trump på vej mod en ny valgkamp som præsidentkandidat. Det sker på en dybt polariserende fortælling, der sætter de kreative branchers succes op mod produktionserhvervenes forfald og udflytning. Som placerer værdiskabelsen og visionerne det ene sted og udgifterne og problemerne det andet.

Vi er ikke på vej mod det samme i Danmark. Og vi skal ikke importere problemer fra den anden side af Atlanten, som ikke afspejler danske forhold. Men fortællingen om en modsætning mellem kreativitet og produktion findes. Der var gennem et par årtier en alt for stor tiltro til, at kreative erhverv ville overtage industriens rolle som vækstmotor for velfærdssamfundet. Og at vi i samme omgang ville kunne lade produktionsarbejdets angiveligt rigide, fremmedgørende og nedslidende processer bag os, eller i det mindste sende dem til andre dele af verden, og selv kunne leve af en mere rummelig, fleksibel og selvrealiserende kreativitet.

Sådan gik det ikke. 300.000 arbejder i produktionsindustrien, og vi kan takke en lang række industrivirksomheder, ikke kun Novo Nordisk, for at levere en afgørende del af finansieringen til velfærdssamfundet. Der er også efterhånden en forståelse for nødvendigheden af tekniske færdigheder for at gennemføre en grøn omstilling. Men alligevel er valget af en erhvervsuddannelse og udsigten til et liv som faglært ikke noget, der har bred appel blandt unge i dag eller blandt deres forældre.

Ved en nylig rundbordssamtale arrangeret af Industrimuseet og Arbejdermuseet blev der delt mange oplevelser af, at man som elev på en erhvervsuddannelse skal retfærdiggøre og forklare, hvorfor man har valgt den uddannelsesvej i langt højere grad, end hvis der var tale om en almen gymnasial eller akademisk uddannelse. Og selvom der er forståelse for behovet for flere faglærte, så er det på en måde altid ”nogle andre”, der skal vælge at gå den vej.

Det er vi nødt til at lave om på! Til rundbordsmiddagen på Arbejdermuseet var der 25 repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen, fonde, elevorganisationer, erhvervsplaymakere og museer.

Fra denne utroligt engagerede gruppe kom især en generel opfordring til, at vi som dannelsesinstitutioner fokuserer på at fortælle en opdateret historie om industriens udvikling og livet som faglært gennem de seneste 50 år som en ikke afsluttet epoke.

Det er denne nyskrivning af danmarkshistoriens seneste årtier, som der virkelig bliver set et behov for fra mange sider, og med særligt fokus på hvor stærk den indbyrdes afhængighed mellem teknisk og håndværksmæssig kunnen på den ene side og vidensarbejde på den anden i virkeligheden er.

Den nye fortælling om Danmark som værende også et produktionsland skal ses som et dybt nødvendigt korrektiv til en alt for ensidig fortælling om Danmark som værende udelukkende et videnssamfund. Videnssamfundets forskning, innovation og kreativitet foregår bare ikke udelukkende på landets kontorgange, men også i dets produktionshaller, hvor innovationen tilmed forankres i konkrete produkter. Det er to sider af samme sag.

Lige præcis den form for fortællinger ved vi, at museer kan være med til at lave om på. Et eksempel er Fabricate_Now, som er et samarbejde mellem Insero Horsens og Industrimuseet, hvor vi tilbyder undervisningsforløb med forskningsbaseret, historisk formidling om industrisamfundets betydning kombineret med de nyeste undervisningsprincipper fokuseret på teknik og naturvidenskab.

Et af de helt afgørende elementer i undervisningstilbuddet er samarbejdet med produktionsvirksomhederne VOLA, Danish Crown, Schur, Steel Products, Palsgaard og VELUX om virksomhedsbesøg, hvor eleverne møder og taler med ledelse, ansatte og lærlinge på virksomhederne og bliver stillet konkrete opgaver fra virksomhedernes virkelighed. Derved får eleverne øjnene op for, hvordan moderne industriproduktion ser ud, og hvor meget den adskiller sig fra den 1800-talsfabrik med dampmaskiner, remtræk, børnearbejde og arbejdsulykker, som mange af os automatisk får i hovedet, så snart vi hører ord som fabrik eller industri.

Arbejdermuseet og Industrimuseet er med disse erfaringer i bagagen gået sammen om projektet Produktionens Danmark, der skal skabe et varigt nationalt løft af fortællingen om de seneste årtiers industri- og arbejderhistorie. Vi vil åbne de grå bokse, som de fleste af os blot suser forbi på motorvejen.

Som et af de første resultater i projektet er der netop gennemført en omfattende kortlægning af de mange initiativer landet over, hvor unge kan møde arbejdslivet i produktionsindustrien. En tydelig pointe fra kortlægningen er behovet for mere viden hos undervisere om, hvordan produktionsindustrien har udviklet sig de seneste par årtier, sådan at eleverne kan være bedre klædt på inden et virksomhedsbesøg.

Kortlægningen har også afdækket et behov for flere værktøjer hos de virksomheder, der gerne vil byde skoleklasser indenfor, om hvordan man tilrettelægger et godt virksomhedsbesøg. Men mest af alt viser kortlægningen, at det er det lokale engagement, der fungerer. Det er ikke de store, generelle og landsdækkende aktiviteter, der skal etableres. Det skal leve af den tætte kontakt mellem lokale samarbejdspartnere.

I Produktionens Danmark vil vi hjælpe med at finde de lokale partnerskaber, så endnu flere møder en ny fortælling om, hvad det er, der sikrer produktiviteten og værdien i samfundet nu og i fremtiden. En bieffekt af det er forhåbentlig, at flere bliver inspireret til at se erhvervsuddannelserne som en attraktiv karrierevej. Men vi ser det som en bredere dannelsesopgave, der har som hovedformål at gøre befolkningen klogere på, hvad Danmark egentlig er for et land, så vi ikke får samme polarisering som i USA. Det er sammenhængskraften, der er på spil.